Invester pensionsopsparingen

Pensionsopsparingen har stor indflydelse på det liv, man kan leve, når man forlader arbejdsmarkedet. Hvor mange penge der er at leve for, afhænger af, hvor meget man har indbetalt, men i høj grad også af, hvad man får i afkast på opsparingen.

AP Pension er uafhængig og kundeejet og derfor frit kan vælge de kapitalforvaltere og fonde, der giver det bedste afkast. Og fravælge dem, der ikke længere gør det godt nok. Desuden udbetaler AP Pension loyalitetsbonus til deres trofaste kunder. I sidste ende kommer det jer til gode i form af et højt, langsigtet afkast.

Markedsrente og gennemsnitsrente

Valg af investeringer kan spille en stor rolle for afkastet. Typisk vil markedsrente over tid give det højeste afkast, men for dem, som ønsker større tryghed, er gennemsnitsrente en god løsning.
I kan overveje, om I vil tilbyde jeres medarbejdere frit valg på alle hylder, eller om I vil ”låse” en del af deres opsparing til en relativt sikker investeringsprofil med lav risiko.

Nogle medarbejdere vil gerne tage en større risiko med deres pension, mens andre ønsker en lav risiko. Vi anbefaler derfor, at I tilbyder medarbejderne størst mulig fleksibilitet.

Læs mere om gennemsnitsrente hos AP Pension.

Frit investeringsvalg

Inden for markedsrente kan jeres medarbejdere vælge mellem flere grundlæggende muligheder, afhængigt af hvor meget de ønsker at involvere sig i investeringerne – og mulighederne kan også kombineres:

Link

Hvis man ønsker selv at sammensætte investeringen af sin pensionsopsparing, kan man vælge mellem en række fonde udvalgt af AP Pension.

Livscyklus

Hvis man ønsker en pensionsordning, som kræver mindst mulig involvering, vælger man livscyklus. Her aftrappes risikoen automatisk med alderen. På den måde mindskes risikoen for tab lige før pensionsalderen, hvor man ikke har god tid til at indhente det tabte.

Faste risikoprofiler

Hvis man ønsker, at pensionsopsparingen skal investeres med en fast risikoprofil, kan man vælge mellem fire risikoprofiler, som har samme risiko hele tiden.

Udbetalingsformer

En pensionsordning kan bestå af en eller flere udbetalingsformer, typisk:

  • Livsvarig livrentepension – udbetales så længe man lever.
  • Ratepension – udbetales over en aftalt årrække fra 10 til 30 år.
  • Aldersopsparing – en engangsudbetaling.