PensionsInfo giver dig et samlet overblik over dine pensioner.
PensionsInfo giver dig et samlet overblik over dine pensioner:
- Hvis du går på pension eller efterløn
- Hvis du mister din arbejdsevne
- Hvis du bliver alvorligt syg
- Hvis du kommer til skade ved en ulykke
- Ved din død
Hvem står bag?
Alle danske banker, sparekasser, forsikringsselskaber, pensionskasser og Personalestyrelsen står bag PensionsInfo.
PensionsInfo giver dig et samlet overblik over udbetalingerne fra dine pensionsordninger, når du går på pension.
- Se din pension ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved forskellige aldre og sammenlign resultatet.
- Er du født før 1954 kan du beregne din folkepension og efterløn.
- Få et grafisk overblik over udviklingen i din pension fra du fylder 60 år.
Hvis du mister din arbejdsevne, vil der i mange pensionsaftaler være penge til dig. PensionsInfo giver dig et overblik.
- Se, hvor meget du får udbetalt, hvis du mister din arbejdsevne.
- Se, hvordan pengene bliver udbetalt.
I nogle pensionsaftaler er du forsikret, hvis du bliver ramt af en af de sygdomme, der kaldes kritiske sygdomme i din pensionsaftale. I så fald, vil du ofte få udbetalt et engangsbeløb.
- Se, hvordan du er forsikret, hvis du bliver alvorligt syg.
- Se, hvor meget du får udbetalt og hvordan.
Udbetalingen er skattefri, og kan anvendes som du ønsker. Dette kan være til at opsøge alternativ behandling, ferie eller frikøb af familie fra arbejde.
Hvis du dør, vil dine efterladte ofte få udbetalt et beløb fra din pensionsordning. Der kan også være penge til børn under en vis alder.
- Se, hvor meget dine efterladte får udbetalt.
- Se også, om dine børn er forsikret.
- Se, hvornår forsikringerne ophører.
Udbetalingen kan være både skattefri og til beskatning hos begunstigede. Dette afhænger af, hvad du har valgt til rådgivningsmødet.